Gratis fragt over 800 kr Op til 20 % rabat fra 2 stk. Levering på 6-9 dage Trykt i Europa

Handelsbetingelser

Gældende fra 20. oktober 2026.

Disse handelsbetingelser gælder for alle køb på billigeflag.dk. Når du afgiver en bestilling, accepterer du betingelserne. Betingelserne gælder både for private og for virksomheder. Hvor reglerne er forskellige, står det i teksten.

Sælger

Billigeflag.dk
Møllehaven 8, 4040 Jyllinge
CVR 45270491
E-mail: hej@billigeflag.dk
Telefon: 31 41 22 52

Produktet

Vi sælger reklameflag til flagstænger med dit eget logo eller layout. Flagene trykkes i Europa på 115 g polyester med gennemtryk og sys på bestilling. Mål og priser for hver størrelse står på produktsiderne.

Farver kan se lidt anderledes ud på stof end på en skærm, og der kan være små afvigelser i farve og mål. Det er ikke en fejl ved varen.

Bestilling og aftale

Du bestiller ved at lægge flag i kurven og betale i kassen. Når betalingen er gennemført, får du en ordrebekræftelse på e-mail. Aftalen er indgået, når du har modtaget den.

Tjek ordrebekræftelsen, og kontakt os hurtigst muligt, hvis noget er forkert.

Priser

Alle priser er i danske kroner inkl. 25 % moms. Prisen, du betaler, er den, der står i kassen, når du bestiller.

Køber du flere flag i samme størrelse, får du mængderabat: 5 % ved 2 stk., 10 % ved 5 stk., 15 % ved 10 stk. og 20 % ved 20 stk. Rabatten beregnes pr. størrelse og ses i kurven.

Layoutservice koster 300 kr pr. layout og vælges, når du lægger flaget i kurven.

Betaling

Du betaler med kort eller en af de øvrige betalingsmetoder, der vises i kassen. Betalingen håndteres i Shopifys sikre kasse, og vi ser eller gemmer ikke dine kortoplysninger. Beløbet trækkes, når du afgiver bestillingen, fordi flaget fremstilles specielt til dig.

Dit layout og dine filer

Efter bestillingen sender du dit layout til hej@billigeflag.dk med dit ordrenummer. Filen skal være en PDF i 100 % størrelse eller skaleret i forhold til flagets mål, gerne bygget i CMYK og med logoet som vektor. Læs mere under Filer og layout.

Vi trykker dit layout, som du sender det. Du er selv ansvarlig for indhold, stavning, farver og opløsning i filer, du leverer.

Vælger du vores layoutservice, sætter vi dit logo op i flagets format og sender dig en korrektur, som du skal godkende, før vi trykker. Når du har godkendt korrekturen, er du ansvarlig for det godkendte layout.

Rettigheder til logo og indhold

Ved at sende os et layout bekræfter du, at du har ret til at bruge logoer, billeder og tekst i det, og at trykket ikke krænker andres rettigheder. Bliver vi mødt med krav fra tredjemand på grund af indhold, du har leveret, skal du holde os skadesløse.

Vi kan afvise en ordre, hvis indholdet er ulovligt, krænkende eller strider mod andres rettigheder. Så får du pengene retur.

Levering

Vi leverer i Danmark. Flaget produceres, når vi har modtaget din betaling og dit endelige layout, og du kan forvente levering 6-9 dage fra bestilling og godkendt layout.

Fragten er gratis ved køb over 800 kr. Ved køb under 800 kr vises fragtprisen i kassen, før du betaler.

Bliver en levering forsinket, kontakter vi dig. Er en forsinkelse væsentlig, kan du som forbruger hæve købet efter købelovens regler.

Tjek pakken, når du modtager den. Er den synligt beskadiget, så notér det til fragtfirmaet og kontakt os med det samme.

Fortrydelsesret

Flagene fremstilles efter dine specifikationer med dit eget logo eller layout. Derfor gælder fortrydelsesretten ikke, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3.

Vil du ændre eller annullere en ordre, så kontakt os hurtigst muligt. Er produktionen ikke gået i gang, prøver vi altid at finde en løsning.

Reklamation for private

Som forbruger har du 2 års reklamationsret efter købeloven. Det betyder, at du kan klage over fejl, der var der fra starten, fx fejl i tryk, syning eller mål i forhold til ordren og det godkendte layout.

Du skal reklamere inden rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Reklamerer du inden for 2 måneder, er det altid rettidigt.

Reklamationsretten dækker ikke almindeligt slid. Et flag, der hænger ude, slides af vind, regn og sol, og flossede kanter og falmede farver efter brug er normalt slid og ikke en fejl.

Send din reklamation til hej@billigeflag.dk med ordrenummer og billeder af fejlen. Er reklamationen berettiget, trykker vi et nyt flag, eller du får pengene retur.

Reklamation for virksomheder

Køber du som virksomhed, gælder købelovens regler for erhvervskøb. Du skal undersøge varen ved modtagelsen og reklamere skriftligt uden ugrundet ophold, efter at du har opdaget eller burde have opdaget en fejl. Er reklamationen berettiget, trykker vi et nyt flag eller krediterer købsprisen efter vores valg.

Vi er ikke ansvarlige for indirekte tab, fx tabt omsætning, mistet fortjeneste eller udgifter til ophængning. Vores samlede ansvar kan ikke overstige købsprisen for den pågældende ordre.

Personoplysninger

Vi behandler dine oplysninger efter databeskyttelsesreglerne. Læs mere i vores privatlivspolitik.

Klage

Er du utilfreds med dit køb, så kontakt os først på hej@billigeflag.dk, så finder vi som regel en løsning.

Kan vi ikke blive enige, kan du som forbruger klage til Nævnenes Hus via www.naevneneshus.dk.

Lovvalg og værneting

Aftalen er underlagt dansk ret. Tvister mellem Billigeflag.dk og en virksomhed afgøres ved retten i den retskreds, hvor Billigeflag.dk har adresse.